Julie Nord hører til toppen af dansk nutidskunst og er en af Danmarks mest berømte nutidskunstnere. Hun er uddannet 1994-2001 på Det Kongelige Danske Kunstakademi og har haft succes med sin billedkunst lige siden. Hun skaber sine kunstværker med akvarel, blyanter, filtpenne og tush på papir. Mange af hendes værker er meget detaljerige.
Julie Nord og kombinationen af virkelighed og fantasi
Julie Nords kunstværker er nemme at genkende – hun har sin helt egen specielle måde at skabe billedkunst på – en blanding af søde, hyggelige, yndefulde, venlige tegninger med et twist af eventyr og uhygge. Gyserfilm, popkunst og psykedeliske aspekter kan skabe en fascinerende og dynamisk oplevelse hos beskueren af kunstværket og skabe associationer til Alice i Eventyrland.
Familieidyl
Julie Nord er kendt for sine tegninger af piger med store flotte øjne, monstre og den krakelerede forstadsidyl. Det er godt, det er yndefuldt, det er intimt og alligevel er der noget galt i parcelhuset. Er personerne ved at blive opslugt af omgivelserne, eller har de surrealistiske egenskaber, der udtrykker deres indre følelsesliv? Der lurer ukendte farer, følelser og relationer i Julie Nords kunstværker. Og alligevel virker hendes kunstværker hyggelige, fantasifulde og behagelige. Julie Nords kunstværker refererer til det genkendelige, til relationerne i familien og opvækstens kompleksitet. Vi føler os hjemme med hendes kunstværker og vil gerne have dem i vores eget hjem.
Julie Nords portrætter
Julie Nords portrætter holder sig indenfor den velkendte klassiske ramme ofte i en gammeldags oval form, der giver minder om gammeldags portrætter. Man ser ansigtet – og i nogle tilfælde kroppen, skuldrene og halsen. Men også i portrætterne er baggrunden en væsentlig del af kunstværket, der skaber grobund for tolkninger af selve kunstværkets mening. Portrættet er ofte en smuk afbildning, der hverken er realistisk eller urealistisk, men snarere viser deres personlighed eller tabet af personlighed.
Julie Nord og andre kunstnere
Julie Nord har deltaget i gruppeudstillinger med blandt andre Al Masson, Anette Abrahamsson, Ann Lislegaard, Asbjørn Skou, Camilla Berner,
Julie Nord og MBK-kursuslokaler
Julie Nords kunstværker har været en væsentlig del af MBKs møde og kursuslokaler fra starten. Hendes smukke, kunstneriske tegninger passer godt til vores grundsætning om, at vi gør os umage. Hendes kunstværker er yderst populære blandt vores gæster.