Michael Kvium har sit helt eget udtryk ved at fremstille det grimme, groteske, mærkelige og tabubelagte i den menneskelige verden. Alligevel er han en af Danmarks mest kendte og beundrede kunstnere, fordi han både er humoristisk, har skabt sin egen stil og er en virkelig dygtig håndværker og kunstner. Michael Kvium er uddannet på kunstakademiet i København og har tidligere arbejdet som karikaturtegner.
Michael Kviums malerier
Mange opfatter Michael Kviums malerier som groteske, andre opfatter hans malerier som humoristiske og andre opfatter dem som underlige. Der er oftest et fortællende element i Michael Kviums malerier. Det er ikke det kønne og smukke, som Michael Kvium afbilder i sine malerier. Han er snarere en billedkunstner, som skildrer menneskets svagheder og galskab. Kunstværkerne skildrer ofte en drømmende situation eller snarere et mareridt, og er alligevel ofte uskyldige og flotte i deres morsomme og absurde kunstneriske udtryk.
Kroppen i Michael Kviums malerier
Michael Kvium forskønner ikke menneskets krop, men viser og forstærker ofte forfaldet, forgængeligheden og det uskønne ved menneskers kroppe. Ansigtstræk og deforme legemsdele vises i groteske og karikerede former. Han skaber en stærk forbindelse imellem kunstværk og beskuer. Man opfordres umiddelbart til at reflektere og relatere sig til egen forfængelighed, krop, alder og identitet, når man ser Michael Kviums malerier. Tidens tendens til at omforme og forskønne egen krop virker komisk og som en flugt fra bevidstheden om livets gang og døden, når man ser Michael Kviums malerier. Alder og kroppens forfald er ligeledes et symbol på erfaringer, livsvisdom og mental udvikling.
Harmoni, botox og plastikkirurgi
Michael Kviums kunstværker sætter spørgsmålstegn ved moden med botox og plastikkirurgi, der ofte fører til et fordrejet, livløst og grotesk udseende. Angsten for alderdom og døden symboliseres af kroppens forfald, der skildres på nærværende måde i Michael Kviums malerier. Her er ingen forskønnelse eller kunstig fornægtelse af virkeligheden. Michael Kviums malerier opfordrer til tilstedeværelse i livet her og nu i dette øjeblik.
Sociale medier og Michael Kviums kunst
Michael Kvium blev kendt før de sociale medier gik amok, men man kunne dog næsten tro, at hans kunst er et opgør med selvfremstillingen i de sociale medier, hvor de fleste forsøger at lave et billede af sig selv – et billede der ikke svarer til virkeligheden. De fleste lægger kun de bedste situationer og de flotteste billeder ud på de sociale medier for at skabe et idylliseret billede af sig selv og eget liv. Michael Kvium går imod denne tendens til at fordreje virkeligheden. Han laver meget ærlig kunst.
Michael Kviums udstillinger
Michael Kvium har arbejdet sammen med andre berømte kunstnere – f.eks. Christian Lemmerz. Michael Kvium har udstillet på utallige af de bedste museer og gallerier – f.eks. Kunstmuseet Aros, Ordrupgaard, Horsens kunstmuseum og Arken.